TESTJAGT

Testjagt

Vi vil for god ordens skyld sammenfatte, hvad en testjagt egentlig er: Testjagter arrangerer vi til nye revirer, som vi tror på, men hvor vi mangler at afprøve det i praksis. Testjagter er altid billigere end de samme jagter senere.

 

Jagterne og hele arrangementet er helt uden nogen garanti for kvalitet – det er jo netop det, der skal afprøves. En jagtleder, som modtager en testgruppe, ved, at han er til “eksamen”, og at fremtidige jægere fra VIP Hunting afhænger af testgruppens oplevelser. Derfor forløber de fleste førstegangsjagter som regel vældig godt, – men som sagt “take it – or leave it”.

 

I enkelte og meget sjældne tilfælde kan det forekomme at vi på grund af forskellige faktorer også med kort varsel må aflyse eller udsætte en planlagt testrejse. Ved en evt. Aflysning vil man naturligvis få refunderet det indbetalte beløb, men derudover kan der ikke rejses erstatningskrav.